Vedtægter for beboerforeningen HARALDSBORG

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 29. april 1975. Sidst rettet ved generalforsamlingen den 20. februar 1997.

§ 1. FORENINGENS NAVN

Foreningens navn er “Beboerforeningen HARALDSBORG”

§ 2. FORENINGENS FORMÅL

Foreningens formål er at varetage beboernes interesser.

§ 3. BESTYRELSE.

Foreningens anliggender varetages og ledes af en bestyrelse bestående af mindst 3 og højst 5 medlemmer. Der vælges en formand, en kasserer og en sekretær, samt eventuelt et eller to bestyrelsesmedlemmer, som vælges af den ordinære general- forsamling.

Såfremt der kun er valgt 3 bestyrelsesmedlemmer, skal der vælges en suppleant til bestyrelsen.

Bestyrelsen virker samtidig som beboerrepræsentanter iflg.. Lov om leje. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er ulønnet.

§ 4. GENERALFORSAMLING

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 15. marts og indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel med opslag i opgange og porte, indeholdende dagsordenen.

Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af regnskab

4. Indkomne forslag

5. Valg af bestyrelse

6. Valg af 2 revisorer + 1 revisorsuppleant

7. Valg af festudvalg

8. Eventuelt

En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Til vedtagelse af lovændringer kræves dog en majoritet på 2/3 af de tilstedeværende.

Hvert lejemål har kun én stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§ 5. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING-BEBOERMØDER

Ekstraordinær generalforsamling og beboermøder indkaldes efter bestyrelsens beslutning, eller på skriftlig begæring af mindst 1/3 af medlemmerne.

I sidstnævnte tilfælde skal mødet afholdes senest 3 uger efter anmodningen er kommet bestyrelsen i hænde.

Indkaldelse skal ske ved opslag i opgangene med mindst 8 dages varsel.

§ 6. REGNSKAB – REVISION

Foreningens regnskab følger kalenderåret.

Det reviderede regnskab forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.

Afskrift at regnskabet skal på forlangende forevises medlemmerne 8 dage før generalforsamlingen.

§ 7. KONTINGENT

Kontingentet trækkes over huslejen, med den, til enhver tid efter loven angivne sats.

§ 8. MEDLEMSSKABETS OPHØR

Hvis et medlem fraflytter lejemålet, ophører medlemsskabet automatisk. Medlemmer der udtræder af foreningen kan ikke gøre krav på at få tilbagebetalt erlagt kontingent.

§ 9. EKSKLUSION

Hvis et medlem bevidst forsøger at skade og modarbejde foreningen og dens medlemmer, kan vedkommende efter generalforsamlingsbeslutning ekskluderes af foreningen.

I sådanne tilfælde kan medlemmet ikke gøre krav på foreningens midler.

§ 10. OPLØSNING

Ved beslutning om foreningens opløsning kræves en majoritet på 2/3 af de fremmødte medlemmer, på den i samme anledning indkaldte generalforsamling.

Ved opløsning af foreningen træffer generalforsamlingen bestemmelse om, til hvilket formål foreningens midler og ejendele skal anvendes.

Scroll to Top